Hvem er jeg
Mit faglige fundament for at arbejde med mennesker og udviklingsprocesser stammer fra en bacheloruddannelse som socialrådgiver, som jeg efterfølgende har suppleret med kurser og uddannelse inden for HR og ledelse.
Blandt andet er jeg uddannet EMCC Certificeret Systemisk Coach på ’senior practitioner’ niveau, hvilket er din garanti for, at både kvalitet og indhold i ydelserne ligger på et meget højt niveau. Og jeg er akkrediteret i personprofilværktøjet ’Insights Discovery’ og ‘Insights Deeper Discovery’ med hvilke jeg har arbejdet med langt over 100 nysgerrige fokuspersoner, både i forbindelse med teamudvikling og som individuelle tilbagemeldinger.
Erfaringen som konsulent, coach og facilitator er ligeledes funderet i praksis, hvor jeg gennem de sidste mange år har arbejdet professionelt med HR området – både på det strategiske-, forretningsdrevne- og opperationelle plan. Jeg har således praktisk erfaring med at udarbejde strategier og føre dem ud i livet.
Jeg skaber mine bedste resultater, når jeg skaber dem gennem andre.
Jeg glæder mig til at møde dig.
Diana Plahter
Du er meget velkommen til at besøge min LinkedIn profil for et uddybende CV.
Har du spørgsmål, står jeg selvfølgelig til rådighed.