Lene’s Rengøring har benyttet HR og Kompetenceudvikling v. Diana Plahter i forbindelse med etableringen af en intern samarbejdsrelation mellem undertegnede og en ledende medarbejder.
I samråd med Diana Plahter fik vi begge indledningsvis lavet en personprofilanalyse, som vi hver især fik feedback på. Den personlige feedback var meget interessant og gav stor indsigt i både egne og andres måder at agere på. Diana koblede profilen med situationer fra hverdagen – i forhold til kommunikation og samarbejde med kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere – så det blev nemt at omsætte den nye viden til hverdagen.
Efterfølgende arbejdede vi teamorienteret med profilerne. Med udgangspunkt i de styrker og mulige udfordringer, som vores forskellige profiler afslørede, lavede vi forpligtende aftaler og fik dermed det bedst mulige afsæt for vores fremtidige samarbejde.
Forløbet har ikke bare styrket etableringen af samarbejdsrelationen, men har også givet anledning til refleksion, personlig udvikling og indsigt i sig selv og andre. Diana har gjort det nemt at forstå profilværktøjet. Hun er god til at forklare hvad tingene betyder og hvordan man kan bruge den nye viden i sin hverdag.
Jeg ser frem til et fortsat samarbejde med HR og Kompetenceudvikling v. Diana Plahter
Med venlig hilsen
Lene Hansen
Direktør, og ansvarlig for den daglige drift
Lene’s Rengøring