‘COACHING’

For noget tid siden havde jeg en coachsamtale med Henrik, som var vendt tilbage til arbejdet efter en sygemelding på grund af stress. Han var godt klar over, at han ikke længere kunne fortsætte i det samme høje tempo og at han måtte drosle lidt ned… men hvordan gør man det, var Henriks spørgsmål til mig, da jeg mødte ham første gang.

Det stod hurtigt klart, at Henrik var ”typen” der altid havde travlt. Jeg blev nærmest helt forpustet af at høre om hans travle liv, og jeg kunne sagtens forstå hans frustrerede spørgsmål (hvordan drosler man ned).

Der ligger nemlig meget identitet i at være én, der altid har travlt – både i den måde man anskuer sig selv, og i den måde omverdenen og relationerne ser én. Således kunne Henrik fortælle, at han blev helt rastløs af at sidde stille hjemme i sofaen også selvom han vidste, at det var bedst for ham. Han havde altid haft et travlt liv med kul på karrieren og styr på det hele. Travlheden lå i de forventninger han havde til sig selv og i de forventninger omverdenen – hans kollegaer, ledere, venner og familie – havde til ham.

Men hvordan bliver man så lige pludselig en ”type” der tager det mere stille og roligt? For Henrik gjaldt det først og fremmest om at definere, hvordan sådan en ’stille og rolig type’ var. Jeg bad ham fortælle hvad ’klubben for dem der ikke altid har travlt’ bestod i. Hvad gjorde præsidenten i klubben? Hvordan med æresmedlemmerne? De menige medlemmer? Fandtes der mon hangarounds eller wannabes? Og hvad skulle der til for at kunne blive fuldgyldigt medlem?

Da Henrik havde defineret klubben, talte vi om hans medlemskab. Hvilket type medlemskab skulle han have og hvordan kunne han promovere medlemskabet for sine omgivelser? Hvilke fortællinger kunne han bruge og hvordan kunne han agere, så relationerne nu forstod, at han havde stiftet medlemsskabet i ’klubben for dem der ikke altid har travlt’.

For nylig vendte Henrik tilbage og fortalte hvor glad og taknemmelig han var for sit nye medlemskab. Med god samvittighed kunne han nu nyde at sidde i sofaen (for det gør medlemmer af klubben for dem der ikke har travlt hele tiden nemlig ) og han var blevet bedre til at slappe af og tage det mere stille og roligt.

Da jeg mødte Henrik var han IKKE syg af stress længere. Han var på vej tilbage til arbejdslivet men havde brug for at genfinde sig selv med de forbehold, som var helt nødvendige for ham.

Søger du også medlemskab i en ny ’klub’, så kontakt mig for en uforpligtende snak om mulighederne

Jeg glæder mig til at møde dig.