Leder, sæt fokus på din egen udvikling

‘COACHING’

Leder, sæt fokus på din egen udvikling – Det gavner arbejdsmiljøet

I en undersøgelse, foretaget af Væksthus for Ledelse, svarer 71% af 468 adspurgte ledere, at de sætter tid af til at reflektere over egen ledelsespraksis.
Det er super dejlig læsning for mig… At se, at så mange ledere rent faktisk sætter tid af til at reflektere over egen ledelsespraksis.

Men kan du, som leder, også agere på refleksionerne? Bliver du nogensinde i tvivl om det er de ”rigtige” refleksioner? Eller oplever du nogle gange at fare vild i labyrinten af tanker om din egen ledelsespraksis?

En væsentlig faktor i din kompetenceudvikling som leder er netop, at kunne reflektere over egen ledelsespraksis. At kunne få øje på og agere i forhold til de mange spændende udfordringer, jobbet som leder byder dig hver dag. Men det er ikke en nem opgave at være alene om. Coaching kan hjælpe dig med at sætte refleksionerne i system. Hjælpe dig til at navigere rundt i tankelabyrinten. Udforske, udfordre og analysere din praksis lidt ”udefra” og dermed systematisk at udvikle dig som leder.

Og noget kunne tyde på, at du og dine lederkollegaer har brug for mere kompetenceudvikling. Hele 70,5% af lederne (fra samme undersøgelse) svarer nemlig, at de gerne vil prioritere egen kompetenceudvikling højere. Måske kan du genkende ønsket fra dig selv?

Hvis du kan, er det muligvis fordi du er helt opmærksom på, at din ledelsespraksis har en direkte effekt på dine medarbejders trivsel og arbejdsglæden på din arbejdsplads.
Er du leder, og kunne dig tænke dig at sætte fokus på din kompetenceudvikling gennem et coachingforløb, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om mulighederne.

Du er også velkommen til at komme med input her på siden eller at dele med en leder, du kender.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Del gerne budskabet:

Leave Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.